Om Gazelle

Baggrundshistorie:

Danteam Gazelle Fiberbeton ApS blev grundlagt af Hakon Mehl-Ludvigsen i 1965. Det startede som en grossist virksomhed med import af fliser, klinker og mosaikker til salg i farvehandlere og trælaster over hele Danmark.

Hakon Mehl-Ludvigsen var ikke tilfreds med de fliseklæber og fugemasser der fandtes på markedet, så han startede sin egen produktion. Igennem årene udvidede han sortimentet til også at omfatte mørtler og pudser. 

I 1977 opfandt og patenterede HML en fiberfordelingsmetode der fordeler polypropylenfibre i virksomhedens forskellige tørmørtler og pudser.  Den unikke fiberfordelingsmetode holder de statiskelektriske fibre adskilt, så de kan indgå i tilstrækkeligt store mængder i Gazelle produkter, uden at danne klumper. 

I 2007 blev Gazelle overtaget af Camilla Mehl-Ludvigsen, datter af grundlæggeren Hakon Mehl-Ludvigsen.

 

Produkterne:

Gazelle har igennem årene udviklet en lang række specielle produkter, som kan klare ekstreme forhold hvor normale mørtler og pudser, må give op. Som eksempel kan vi nævne: 

Gazelle Ekstremmørtel EAC IIIv er lavet til at beklæde stål indersiden af skibe der sejler med kobbermalm. Den kan klare store rystelser uden at revne, klæber på stort set alle materialer inklusiv metal og glas og kan klare ekstreme temperatur udsving. Gazelle Ekstremmørtel er bl.a. blevet brugt til at beklæde væggene på dele af undergrundsbanen i London. 

Gazelle Termopuds er udviklet til udvendig isolering af huse. Gazelle Termopuds kan bruges direkte oven på alle former for isoleringsmateriale. De mange fibre i Termopudsen gør at der ikke opstår revner mellem isoleringselementerne. Gazelle Termopuds er en meget stærk puds der kan bruges som det eneste/afsluttende lag. Det kan også bruges som underlag for Gazelle Ædelpuds, hvis man ønsker en mere dekorativ/farvet overflade. 

Gazelle Formmørtel EAC lll v har samme udgangs punkt som Gazelle Ekstremmørtel, men er igennem årene blevet målrettet til brug til skulpturer. Gazelle Formmørtel klæber på alle materialer og kan formes lige som ler. Gazelle Formmørtel er gennem de sidste 20 år blevet brugt til kunstige klipper i zoologiske haver, til kulisser samt naturligvis til skulpturer. 

 

Nutiden:

I dag beskæftiger Gazelle sig udelukkende med produktion af mørtler, pudser og murmalinger. Vi udvider hele tiden vores sortiment med nye unikke produkter, og er altid åbne over for ideer til produkter fra vores kunder.