Sort 330 - oxidfarve
Varenr: 300005-2
Beskrivelse:
Sort 330 er et meget sort farvepulver der bruges til at gøre cementprodukter mørkere. Det er ikke muligt at gøre cementprodukter helt sorte, da de øvrige ingredienser (cement, sand etc) vil gøre produktet lysere. Den mørkeste farve man kan opnå ved iblanding er en mørk antracitgrå. Hvis pigmentet blandes med betonbinder til maling, bliver farven helt dækkende og dybsort.
Oxid farver bruges som tilsætning i cementprodukter. Der må maksimalt tilsættes 5 % farve til cementproduktet. Dvs. at 20kg cementprodukt højst må tilsættes 1 kg farvestof. Tilsættes der mere farve end det, nedsættes styrken i cementproduktet. Mindre farvemængder giver en lysere farve.
Til farvning af cementoverflader, blandes betonlim (betonbinder) med vand i forholdet 1:1 og tilsættes farvepulver til den ønskede farvestyrke er opnået. 1 liter færdigblandet lim kan maksimalt tilsættes 400g farve. Mindre farvemængder giver en lysere farve/mere gennemsigtig farve.
Oxid farver er også kendt som oxydfarver, jernoxyd eller jordfarver. Oxid farver er ugiftige og lysægte. De farver Gazelle forhandler er udvalgt så de ikke går i kemisk forbindelse med cement og er derfor meget velegnede til farvning af alle typer af cementprodukter.
Indhold: 400g